Vi ved meget om traumer, nervesystemet og behandlingen af dem. Men det er klienten, der er ekspert i sit eget liv, og det er vores udgangspunkt. Vi ved, at ethvert menneske kommer med unikke oplevelser, historier, og ressourcer. Vores udgangspunkt er, at uanset hvad du kommer med og uanset diagnose, så er både årsagen til det – og måden eksempelvis stress eller angst opleves og udspilles i din krop og og dit sind – helt igennem individuel. Derfor er to behandlinger aldrig ens, selvom det er den samme teori og de samme værdier, vi anvender hos vores klienter. Nemlig at der ikke er noget galt med dig. At hvor pinefuld, invaliderende eller destruktiv du end oplever din situation, så er det din krop og dit nervesystem, der efter bedste evne er i gang med at holde dig i live og i sikkerhed ud fra det, den er kodet til at opfatte som farligt eller truende. Når et menneske, der lider af angst, oplever nervesystemet aktiverer sin angst-, flugt- eller frystilstand i en situation, der objektivt set ikke er farlig, så er det fordi, nervesystemet er kodet til at informere dig om, at der er fare på fare, og at situationen minder om den eller de hændelser, der fandt sted, dengang kodningen skete, og traumet opstod.