Forløb for voksne med angst

Det kræver et ekstraordinært mod at leve med angst. Det er en kamp, de fleste kæmper alene mod mekanismer i et alarmeret nervesystem, der prøver at holde dig i sikkerhed, det bedste det kan. Angst påvirker følelsesliv og relationer. Det kan erodere din selvfølelse og definere din forestilling om, hvem du er, og hvad du kan i dit liv. Uanset hvilken type angst du har, og på hvilke måder det påvirker dit liv, så vil vi gerne hjælpe dig med at forstå, hvorfor din krop reagerer, som den gør og give den lov til at gøre noget andet. Vi arbejder sammen med dig - gennem kroppen for at forstå og omkode dit nervesystem. Og vi arbejder kognitivt med dine tankesystemer, så du kan begynde at tage dit liv tilbage.

Vi kan ikke leve uden evnen til at føle fare og et nervesystem, der kan bringe os i sikkerhed. Men hvis voldsomme oplevelser eller gentagne erfaringer har sat sig som traumer, kan det udvikle sig til en mere eller mindre permanent tilstand af angst eller en skygge, der følger os og kan udløses i situationer, der minder om det, der skete, da traumet indtraf. Ofte er denne sammenhæng skjult for os. Traumet ligger i de dybe lag og er blevet en usynlig kraft, der holder os tilbage eller får os til at stivne, og vi ved ikke altid hvorfor. Mange registrerer det ikke som angst, men har indrettet deres liv, så de ikke eksponeres for situationer, der udløser angst. Da opleves det måske blot som en modstand, et utilgængeligt sted i sindet og følelseslivet, som man stritter imod at opleve eller blive konfronteret med.

Klienten behøver ikke kende årsagen til sin angst for at begynde et forløb hos os.

Hvad enten der er tale om generaliseret angst, der påvirker store dele af eller hele klientens liv, eller hun eller han har en fobi, der hæmmer, så tager vi udfordringerne alvorligt.

Perspektiv på angst

Vores perspektiv er, at kroppen altid reagerer meningsfuldt og sundt på noget, den er kodet til at opfatte som farligt på et tidspunkt i vores liv. At ændre det forsvar tager tid, indsigt og tålmodighed. Men først og fremmest kræver det kropslige erfaringer i et trygt og tillidsfuldt rum at begynde at ændre på dynamikker i kroppens forsvar – nervesystemet.

I et forløb er der netop tid til dette. Klienten får mulighed for at integrere sine erfaringer og indsigter, først i kropsbehandlinger sammen med en terapeut og senere i gruppesessionerne med andre, der har lignende udfordringer. Og over tid i eget liv.

 

Forløb for voksne med angst

Kropsbehandling

  • Kropsbehandlinger med en fast terapeut, der følger klienten gennem hele forløbet.
  • I kropsbehandlinger på briksen arbejder vi med at nedregulere nervesystem, spændinger og udvide åndedræt.  Sammen med  kropsterapeuen evalueres løbende, hvordan det går med at integrere teknikker, viden og øvelser i eget liv. Behandlingen tager altid udgangspunkt i, hvor klienten er lige nu.

12

Behandlinger

Gruppesessioner

  • Gruppesessioner á 2 timers varighed med 4-6 andre i samme situation. Gruppesessionerne indeholder:
  • Deling  
  • Guidet meditation
  • Afspændingsøvelser
  • Træning og teknikker, der nedregulerer nervesystemet.
  • Undervisning i det polyvagale nervesystem og i, hvordan mekanismer virker i din krop
  • Gruppesessionerne sigter mod, at over tid at få mulighed for dels at afkode, hvad der sker i krop og sind og se det, når det sker, og undvigemanøvre sætter ind. Dels at integrere teknikker, så klienten selv kan bruge dem i hverdagen.

5

Sessioner

Materiale

  • Klienten får udleveret materiale med viden og øvelser, som bruges støttende mellem gruppesessionerne.

1

Arbejdsbog

Vi anbefaler, at forløbet gennemføres over en periode på 3-4 måneder, fordi forandring tager tid og nye erfaringer. Vi tilstræber  desuden, at minimum 2 af de individuelle behandlinger ligger før gruppesessionerne og minimum tre ligger efter.

Forløb ved PTSD

PTSD opstår, når et menneske er udsat for hændelser, der er så overvældende, forfærdende og livstruende, for enten én selv eller andre, at nervesystemet overbelastes og kortslutter. Man mister evnen til at regulere nervesystemet ned, og det bliver låst i et kamp/flugt/frys respons.

FORLØB VED ANGST

Angst har mange former og udtryk og opleves og påvirker et liv lige så forskelligt, som vi mennesker er på alle andre områder. Vi tilbyder tre forskellige forløb, der henvender sig til forskellige målgrupper og typer af angst. Fælles for dem er, at vi har en neurologisk tilgang og arbejder sammen med dig om at ændre mekanismer i dit nervesystem, så du kan begynde at leve et liv, der er mindre styret af angst og mere styret af det, du gerne vil.

FORLØB VED STRESS

Stress er en tilstand, hvor nervesystemets flugt- og kamprespons er overaktivt. Vi er bygget til at kunne præstere ekstra og skærpe os i perioder, når livet kræver det af os. Men hvis det bliver hverdag at skulle fungere i det højeste gear, og hvis afstanden mellem de krav vi oplever, og den tid og de ressourcer, vi har, bliver for stort, vil kroppen blive drænet for sine ressourcer. Den begynder at lukke ned, så det bliver svært at mærke sig selv. Man mister perspektiv, evnen til at prioritere og sætte grænser. Det kan have store konsekvenser for helbredet i både krop og sind og påvirke alle dele af et liv.

“I virkeligheden burde vi fejre den del af os, der forsøger at holde os i live. Den del, der tror, den skal redde os. Når vi udsættes for traumer, handler det om, at den del er fejlinformeret. Den har ikke forstået, at krigen er slut. Den har overtaget kontrollen af vores system - vores tanker, krop og følelser - og det bliver den ved med, så længe vi ikke har nogen anelse om det.”
Søren Christensen, Grundlægger af ManuVision
Fra bogen Når kroppen er i krig