Et traume er en tilstand, hvor et menneske har oplevet noget, der føles truende for sig selv eller andre, og som det ikke har kunne handle sig ud af eller reagere på. Nervesystemet overvældes og kamp/flugt-reaktionen kortsluttes, hvorved kroppen søger den tredje strategi, som det sympatiske nervesystem har til sin rådighed: at lukke ned, også kaldet frys-tilstanden. Det er en formålstjenstlig og helt igennem snarrådig overlevelsesstrategi, at kroppen kan lukke ned for det at mærke noget, fordi systemet ellers vil kunne overvældes, og en overproduktion af stresshormoner vil over tid begynde at nedbryde kroppen, da vi ikke kan holde til at være i alarmberedskab hele tiden.

Et traume er altså en overvældende hændelse, der er frosset i tid og sted i kroppen og indlejret i nervesystemets forsvarsstrategi. Når et menneske herefter er i en situation, hvor fragmenter fra hændelsen minder om det, der udløste traumet, vil kroppens forsvarssystem genaktiveres, selvom der reelt intet truende er i den aktuelle situation. Et traume koder nervesystemet, så det fremefter kan tage sine forholdsregler for at holde os i sikkerhed. Når vi taler om et traume, er der imidlertid ikke adgang eller en svækket og forvrænget adgang til den del af hjernen, der vurderer, om noget er farligt eller håndterbart, og nervesystemet kan derfor ikke regulere sig selv ned, når situationen er afkodet. I en re-traumatisering har man alene adgang til de ressourcer man havde, da traumet indtraf. Man trækkes ind i traumets tid og sted. Er traumet opstået tidligt, kan man i en re-traumatisering opleve sig magtesløs og uden adgang til de ressourcer, som ens voksne jeg har til rådighed. I stedet står man med barnets blik på situationen og magter ikke at gøre det, der kræves eller kan ændre på det.

Vi kan ikke leve uden at få traumer, det er en naturlig del af livet. Det, der afgør, hvor meget et traumekompleks styrer dit liv, er, i hvilken grad hjernen er i stand til at regulere din respons på det ubehag, du oplever. Om du bliver taget af den nervesystemsrespons, du oplever i re-traumatiseringen og ikke har mulighed for at realitetstjekke de følelser, tanker og fortolkninger, som opstår, når du føler dig truet.